Er du offer eller kriger i dit liv?

Gammel indiansk visdom fortæller, at vi enten kan være offer eller kriger i vores liv. Bevidsteheden om dette er et redskab som vi kan bruge, når der ikke er balance i vores liv.

Når vi er i balance, når vi er i flow, så kræver det ikke ret meget energi at opretholde vores ligevægt. Det kræver faktisk bare at vi overgiver os og flyder med flowet.

Men når livet ikke er i balance, og når ting vælter os og vi ikke formår at holde balancen, så opstår udforingerne og livet kan blive til en kamp der føles som om den konstant går ‘op af bakke’, hvor vi bruger enorme mængder energi på bare at holde os oprejst.

Jeg læste på et tidspunkt et stykke tekst af en, der brugte billedet af en bold der balancere på en fingerspids til at forklare: Når bolden er i balance på fingeren, så snurrer den bare derudaf næsten uden anstrengelse. Men når den ikke er i balance, så skal man bruge enorme mængder energi på ikke at tabe den, og det er umuligt at snurre den rundt.

Når vi så ligger der og er væltede og vi ikke kan finde ud af at komme op igen, så kan vi kigge på hvorfor det egentligt er, vi ligger der. Nogle er bange for forandring. Nogle sidder fast i gamle måder at gøre tingene på. Nogle ved måske ikke at de har et valg!

Men du har altid et valg.

Gør du dig selv til offer i situationen? Eller bliver du til en kriger, der tager kampen op?

– Offeret taler meget om de ændringer, både i eget og i andres liv, som han/hun godt kunne tænke sig. Offeret taler meget om de gode hensigter og målsætninger, men der sker bare aldrig rigtigt noget. Det bliver ved snakken.
– Når noget går galt, så skyder offeret skylden på alle andre end sig selv. ‘Det er ikke min skyld‘, er mottoet, og offeret fralægger sig alt ansvar i situationen.

– Krigeren vil også gerne have udvikling i sit eget og andres liv, men i stedet for at snakke om det, så handler krigeren på det. Krigeren går forrest, også selvom det kan give slag at være den der træder stien.
– Når noget går galt, så spørger krigeren sig selv:
Hvad kunne jeg ha’ gjort anderledes?
Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang?
Hvad skal jeg lære af det her?
Krigeren tager nemlig det fulde ansvar for sig selv, sin udvikling og sin læring i alle situationer.
– Krigerens motto er “Hvad kan JEG gøre for at forbedre situationen?

Når man læser om kriger og offer er det vigtigt at huske at vi alle indeholder begge sider! Hvis livet har været ude af balance længe kan det føles som om vi kun kender ‘Offeret’, men ‘Krigeren’ er også et sted indeni, og det er den del af os selv vi skal ha’ gravet frem, for at komme videre og skabe balance i livet igen.