KonMari – Hvordan?

Du har måske tidligere ryddet op og sorteret ud i dine ting f.eks. når ting går i stykker, er forældede eller ikke længere er moderne. Måske har du prøvet at minimalisere ved at bruge teknikker hvor du skal smide ting ud du ikke har brugt i et år, eller pakket ting ned i ½ år for at opleve om du mangler dem? Uanset hvilken teknik mener Marie Kondo at du er på afveje allerede når du begynder at fokusere på hvordan du afgøre hvad der skal smides ud, i stedet for at fokusere på hvilke ting du skal beholde.

Energimæssigt ligger forskellen i om du er ‘væk fra’ orienteret eller ‘hen imod’ orienteret. Er du ‘væk fra’ orienteret har du fokus på det negative, det du gerne vil væk fra, og er du ‘hen imod’ orienteret har du fokus på det positive, du gerne vil hen til. Og for at holde fokus på positive du gerne vil opnå med oprydningen skal du derfor ikke bruge energi på at tænke over hvad du ikke vil have, men i stedet på hvad du gerne vil have.

Ifølge Marie Kondo er det ganske simpelt at afgøre hvilke ting du skal beholde, og hvilke du skal smide ud. Hemmeligheden i teknikken ligger i at du skal holde tingen i hånden, mens du spørger ‘Vækker det her glæde?’. Din krop reagere nemlig på tingen, og på den måde mærker du hvilke der bringer glæde og hvilke der ikke gør. Hvis det bringer glæde, skal du beholde tingen. Hvis ikke, smider du tingen ud. På den måde ender du med kun at have ting i dit hjem, som bringer dig glæde.

Nu hvor du ved at være klar til at gå i gang, er det vigtigt for processen at du sortere i kategorier, i stedet for et rum af gangen. På den måde får du nemlig overblik over præcis hvor mange ting du egentligt har af hver. Når alle dine trøjer ligger samlet kan du se hvor meget de egentlig fylder, og det motivere endnu mere til at få styr på bunken. Og når du har samlet alt fra én kategori undgår du at støde ind i flere ting af samme slags senere, hvilket kan ødelægge motivationen. Så du skal altså samle alle ting fra samme kategori inden du begynder at smide ud.

Ifølge Marie Kondo er det også vigtigt at rydde op i en bestemt rækkefølge, da nogle kategorier er svære end andre. F.eks. kan billeder og minder være svære at sortere, mens tøj som regel ikke er så svært. Derfor skal du starte med de nemme og på den måde bliver du også bedre til at mærke, inden du kommer til de mere udfordrende kategorier.

Kategori 1: Tøj og tilbehør.

Kategori 2: Bøger og papir.

Kategori 3: Komono.

Kategori 4: Sentimentale ting.

Jeg gennemgå hver kategori hver for sig i separate blogindlæg.

Husk at du skal afslutte hver kategori helt inden du går i gang med den næste. Og tingene skal efterfølgende opbevares samlet, så f.eks. alle bøger står sammen, papirer er samme sted osv.

At rydde op i alle dine ting kan virker uoverskueligt. Derfor er det vigtigt at du får sorteret, smidt ud og lagt på plads inden du går i gang med den næste kategori.

Oplever du at der er noget, som ikke giver dig glæde, men som du alligevel ikke kan få dig selv til at smide ud? Så er det en god ide at undersøge nærmere hvorfor det er så svært. Hvornår fik du tingen, og hvilken mening havde den for dig, da du fik den? Hver genstand har sin rolle, og når rollen er opfyldt behøver du ikke længere beholde tingen. Måske har en bluse aldrig været brugt, men haft formålet at lære dig at lilla ikke er din farve? I så fald er der ingen grund til at beholde tingen, for dens rolle er opfyldt. Og skulle du finde en ting med affektionsværdi så gem den til den sidste kategori, Sentimentale ting.

Er du klar til at gå i gang? Så lad os starte med Kategori 1: Tøj og tilbehør.