Coaching

Når jeg coacher dig har jeg fokus på at identificere dine mål og skabe resultater. Det foregår ved hjælp af åbne spørgsmål og neutral guidning, hvor jeg hjælper dig til at finde de svar, som er rigtige for dig. Jeg sørger for at styre samtalen ved hjælp af spørgsmål, men har ingen ide om eller forventning til hvilket svar du kommer frem til.

Coaching giver mere fokus, højere energi og bedre resultater. Det kræver dog at du er klar til at tage ansvar og være ærlig, og at du har modet til at gennemføre de ændringer der skal til.

Coaching kan bruges til konkrete problemstillinger, som f.eks. en dårlig vane der skal ændres eller en vigtig beslutning der skal træffes, men det kan også bruges løbende til at sikre at du altid har fokus på det, der er vigtigt for dig i dit liv.