Om mig

Mit navn er Malena, jeg er født i 1981. Jeg bor i Kolding, og er mor til to drenge.

Jeg var 16 år gammel da jeg første gang fik diagnosen depression. Lægen udskrev lykkepiller; jeg tog dem trofast hver dag og troede at så var alt godt igen.

To år senere begyndte jeg at have nogle underlige tanker, som skræmte mig. Besøg ved lægen endte med endnu en diagnose, generaliseret angst, og en anden slags piller, som jeg igen trofast spiste hver dag.

Kort tid efter begyndte jeg at få deciderede angstanfald. Første gang det skete kørte min kæreste mig på sygehuset hvor jeg lå i flere timer med hjerte monitor, fik målt blodtryk, ilt-mætning osv., før de til sidste sendte mig hjem med besked om at jeg ikke fejlede noget. Efterfølgende lærte jeg at hvis vi bare satte os ud i bilen og min kæreste kørte rundt med mig, så gik anfaldet over til sidst.

På omkring samme tidspunkt siden fik jeg diagnosen MCTD, som er en autoimmun sygdom. Når man får en infektion i en normal sund krop sætter immunforsvaret hele sit forsvarssystem i gang, og ‘angriber’ infektionen så kroppen igen bliver rask.  Når man har en autoimmun sygdom registrere immunforsvaret fejlagtigt at der er infektion i kroppen og sender angreb afsted, men da der reelt ikke er en infektion betyder det i stedet at kroppen angriber sig selv, med forskellige skader til følge.

Medicinen mod autoimmune sygdomme er immunforsvarsundertrykkende medicin. Så når jeg var i behandling med medicinen samlede jeg alle de sygdomme op, som jeg kom i nærheden af, og når jeg ikke var i behandling var jeg så træt at jeg knap kunne få en hverdag til at hænge sammen, fordi min krop arbejder 24/7 med at forsøge at gøre mig rask fra den indbildte infektion.

Presset fra både de fysiske og de psykiske symptomer var for meget for mig og resulterede i at depressionen blussede op igen, og selvom jeg stadig fik lykkepiller mod både angst og depression oplevede jeg ikke at få det bedre.

I 2009 stod jeg derfor uden for arbejdsmarkedet. Dengang var der andre regler end der er i dag, og efter en lang periode med jobprøvning  blev den indsats, jeg kunne gøre i et job, ikke vurderet til at have nogen værdi for en arbejdsgiver, og konsekvensen blev at blev jeg parkeret på en førtidspension.  Og så sad jeg der! 28 år gammel, med en besked om at jeg ikke passede ind på arbejdsmarkedet, og at jeg aldrig ville kunne komme til at kunne have et job.

Heldigvis er jeg sådan indrettet, at da jeg havde siddet der et stykke tid, så tænkte jeg ‘Fandme nej, om det skal være sådan!’, og så gik jeg ellers igang med at søge efter uddannelser som jeg kunne tage på mine betingelser og med de hensyn, som jeg havde, og som jeg ville kunne bruge til både at hjælpe mig selv og andre.

Svaret blev i første omgang uddannelsen til EP Coach & Terapeut, som jeg startede på i 2011. Da jeg blev færdig der fortsatte jeg direkte på overbygningen til psykoterapeut, som jeg blev færdig med i 2015.

De første to år af min terapeutuddannelse var meget indadrettet. Jeg arbejdede terapeutisk med angst og depression, og jeg fik redskaber og viden omkring sygdommene som hjalp mig til at give slip på dem. Jeg fik også gennemarbejdet alle aspekter af den autoimmune sygdom; de traumer der var forbundet med den, alle de bindinger jeg havde til sygdommen, og hvem jeg var uden sygdommen.

Det hjalp i sådan en grad at jeg ikke har fået medicin siden jeg startede på uddannelsen. Desværre oplevede jeg stadig perioder med smerter og træthed fra bindevævssygdommen, og jeg indså at der skal mere til for at blive rask end hvad man kan opnå med samtaleterapi.

Derfor begyndte jeg at undersøge mulighederne for at supplere med alternativ behandling, og jeg tog nogle kurser ved Heilpraktikerskolen i blandt andet Anatomi/Fysiologi, Patologi, Homøopati og Øreakupunktur. Og det er disse redskaber jeg bruger i klinikken,  sammen med samtaleterapi, for at give dig den bedste behandling.